Året der gik - Projektlederens tilbageblik på 2023

Kære læser.

Tak fordi du følger Mbete Youth Football Project!

Jeg håber, at du imellem linjerne fornemmer et konstant mix af stolthed og skrøbelighed.

Stolthed, fordi vores trænere på daglig basis skaber rammen om et velfungerende fodboldprojekt, der genererer glæde og værdi for landsbyens ungdom. Skrøbelighed, fordi udviklingsarbejde er en kompleks størrelse uden endegyldigt facit. Dét, der i Danmark bliver betragtet som udvikling, kan i en anden kontekst være et skadeligt indgreb i et veletableret, socialt system. Derfor handler det om lytte.

Lytte til spillerne. Lytte til trænerne. Lytte til Head Man. Lytte til de små børn, der står i udkanten af banen og river utålmodigt i vores trøjer, fordi de bare gerne vil være med i fodboldtræningen.

Målet for 2024 er at lytte endnu dybere, endnu mere nysgerrigt og oprigtigt, for derved at tilnærme mig en større forståelse for et liv, der ikke minder om mit eget.

Jeg glæder mig enormt meget til det kommende år og håber, du også i 2024 vil følge med i bestræbelserne på at støtte Mbetes ungdom til et bedre liv.

God læselyst.

Året, hvor vi tjente vores egne penge

I september og oktober udbetalte vores trænere for første gang nogensinde deres egne lønninger. fra penge, de selv havde tjent!

Det gjorde de, fordi vi i august var et smut ved den tanzaniske grænse for at købe en motorcykel. Motorcyklen har siden fungeret som motorcykeltaxa på strækningen mellem Mbete og hovedbyen Mpulungu, og den opereres af en motorcykelkyndig landsbyboer.

Hver uge udbetaler motorcykelchaufføren en sum penge til vores manager, Galilee, som bruger pengene på det, vi nu engang har brug for: Udstyr, transport til udekampe, turneringsafgifter, og, altså, trænerlønninger og meget, meget mere.

Det er absolut ingen hemmelighed, at det længe har været en ambition at blive et selvforsørgende udviklingsprojekt. Hvis vi to har snakket udviklingsarbejde de seneste håndfuld år, er ordene social enterprise formentligt blevet gentaget til uigenkendelighed. Hvis ikke, så læs med HER.

Steven kører vores nye motorcykel.

Selvforsørgelse, der er vi dog ikke helt endnu. Motorcyklen har hostet og spruttet, siden vi købte den, og op til flere gange har den været en tur på operationsbordet. Regnsæsonens mudrede veje er hårde ved maskinen, og derfor har den stået mere stille, end den har været i bevægelse.

Motorcyklens drilske defekter betyder, at vi til stadighed er afhængige af udefrakommende donationer. Med andre ord, at vores venner i Danmark spytter lidt i kassen.

Til gengæld har vi igen i år erfaret, at initiativrigheden og stoltheden vokser, når vi tjener vores egne penge. Vores trænere definerer projektets behov og strategi, og hvad skal vi så bruge mig til? Dét spørgsmål har jeg stillet mig selv, og derfor præsenterede jeg i august en såkaldt exit strategy for trænerne. Ved udgangen af 2027 trækker jeg mig fra projektet, har jeg sagt. Til den tid tjener vi efter planen vores egne penge og er et lokalforankret udviklingsprojekt, der administreres af vores zambiske ansatte.

Og hvad skal man så bruge en dansker til?

Pigernes konsolidering

Mens pigerne fodbolddebuterede i 2022, så var 2023 året, hvor pigerne konsoliderede deres plads på Mbetes rødbrune fodboldbane!

Pigerne er ikke kun fra Mbete. Også piger og kvinder fra de omkringliggende landsbyer deltager i træningen, ofte efter at have tilbagelagt mange kilometer til fods. Det er ret sejt, synes jeg.

I både foråret og efteråret har pigerne deltaget i organiserede turneringer i Mpulungu og omegn. Pigefodboldturneringerne er – i det nordlige Zambia, i hvert fald - et relativt nyt påfund, og ikke alle klubber i distriktet har vilje (eller økonomi) til at prioritere fodbolden for piger.

Men det har vi!

Med vores systematiske træning og altid rettidige betaling af diverse turneringsgebyrer er vi blandt distriktets fodboldmyndigheder hurtigt blevet kendt som et projekt, der prioriterer pigefodbolden aldeles højt.

Pigefodboldens fremgang skyldes først og fremmest pigerne selv. Fire gange om ugen tropper pigerne op på fodboldbanen med brede smil og en uovertruffen lærevillighed, men pigerne fungerer ikke uden dygtige trænere, og derfor må vores træner Flannel Mbao også nævnes.

Flannel har fra første færd engageret sig helhjertet i pigefodbolden. Hvis du spørger ham, kan han utvivlsomt nævne samtlige spilleres spidskompetencer og målstatistik. At en (mandlig) fodboldtræner dedikerer sig til sit hold er vel forventeligt, tænker du måske, men i det nordlige Zambias maskuline fodboldlandskab er Flannels adfærd noget nær normafvigende.

I januar fik jeg mulighed for at følge Flannel og pigerne på tætteste hold, da jeg overnattede med holdet på Mbete Community School forud for en kamp. Vi lavede mad, sang, pjattede og afviklede et kort træningspas forud for kampen. Det var stort at få indblik i pigernes verden og opleve, hvordan fodbolden fungerer som et socialt omdrejningspunkt under ledelse af Flannel, der i høj grad også engagerer sig i pigernes liv udenfor banen.

I starten af året var jeg i camp med vores pigehold dagen før en kamp. Her nydes en omgang n’shima, Zambias nationalret.

Og rent faktisk, så er pigernes succes på fodboldbanen nået langt ud over distriktsgrænserne. Over sommeren blev vi kontaktet af en professionel fodboldklub i Nakonde – en større by fire timers kørsel fra Mbete – som inviterede fire af vores spillere til prøvetræning. Klubben, der hedder Ntindi Stars, var lige rykket op i landets bedste fodboldrække og var på jagt efter nye spillere.

Egentligt har det aldrig været meningen, at vi skulle bedrive elitefodbold, og derfor kom invitationen fra Ntindi Stars en smule bag på os.

Efter flere dages dialog mellem vores trænere og pigernes forældre – for hvem pigerne er nødvendige i husholdningen, hvorfor de indledningsvist nægtede at lade pigerne rejse – lykkedes det os at sende spillerne og Flannel på en bus mod Nakonde. Her fik pigerne en oplevelse for livet, for i Zambia er der på alle tænkelige måder umådeligt langt mellem landsby og by.

For tre af pigerne blev opholdet i Nakonde en kort fornøjelse, men for den sidste spiller, Jinless Namfukwe, blev besøget i Nakonde et livsændrende ophold. Jinless er i dag tilknyttet Ntindi Stars, der spiller i Zambias bedste fodboldrække, og i 2024 skal jeg besøge Jinless for at se, hvordan hun har det. Det glæder jeg mig til!

Vi var overraskede, da en klub i Zambias bedste fodboldrække i sommer inviterede fire af vores spillere til prøvetræning. Jinless Namfukwe spillede sig til en aftale med klubben Ntindi Stars.

I 2024 håber jeg på, vi i langt højere grad kan bygge bro mellem fodboldbanen og de livsudfordringer, pigerne døjer med i dagligdagen.

Jeg har ikke statistikken ved hånden, men der er stadig for mange af Mbetes unge kvinder, der ikke går i skole. Stadig for mange, der bliver gravide i en alt for tidlig alder. For mange, der bliver giftet væk til et liv, de ikke selv har valgt. Tænk, hvis fodbolden kunne ændre på det?

Dagligdagen

I 2023 har tre grupper fundet vej til fodboldbanen i Mbete: Kvinder (primært teenagere), unge drenge (omtrent 8-18 år) og så det famøse Amateur Team (voksne spillere). Disse grupper er fleksible og dynamiske. Med andre ord, så har vores trænerne trænet hvem som helst, der har troppet op til fodboldtræning.

Vores tre trænere, Flannel, Moses og Galilee, er generelt tilfredse med deres engagement i Mbete Youth Football Project. Dog har trænerne i 2023 rejst to væsentlige bekymringer, der fremover bør tages i betragtning.

For det første er trænerne interesserede i at udvide deres fodboldviden. Det er fedt. De har alle udvist interesse i at deltage i trænerkurser eller lignende aktiviteter, hvilket jeg har lovet at se nærmere på i 2024. Forhåbentligt kan vi realisere trænernes ønske om at dygtiggøre sig!

For det andet har trænerne været utilfredse med deres interne samarbejde. Nogle gange er træningen blevet alt for opdelt og distancen mellem trænerne for stor. Moses har trænet drengene, Flannel pigerne og Galilee svævet lidt over det hele. Trænerne er enige om fremover at afvikle flere møder for i højere grad at kunne fungere som en samlet trænerenhed.

Moses, vores træner for primært den yngste drengegruppe, i aktion ved et træningspas i august.

2023 har – ligesom 2022 – været uden frivillige fodboldtrænere fra Danmark. Det er fint. Vores zambiske trænere klarer opgaven glimrende uden ekstern støtte.

Alligevel har vi i 2023 haft besøg fra Danmark. I oktober ankom Laurits Broberg Hansen i Mbete og blev hængende i et par måneder. Laurits studerer idræt på Aarhus Universitet og skulle i Mbete samle data til en eksamensopgave. Vi venter endnu på resultaterne af Laurits’ undersøgelse, der fokuserede på særligt vores ældste spillere, men hans indspark og konstruktive kritik har i den grad været stof til eftertanke. To be continued…

Laurits samlede i efteråret data til et eksamensprojekt på Aarhus Universitet. Her ses han med manager, Galilee Simuyemba.

Alt det, vi ikke formåede

Da jeg sidste år gjorde status på 2022, var det med den krystalklare ambition, at vi i 2023 skulle indvie vores nye fodboldbane og genoptage engelskundervisningen for vores yngste spillere.

I dag - et år senere - har vi dog hverken indviet fodboldbane eller genoptaget engelskundervisning.

Det er der selvfølgelig flere grunde til. Først og fremmest må vi erkende, at fodbolden er både spillere og træneres brændende ønske, og vores deltagelse i de mange turneringer – somme tider flere på samme tid – har taget det meste af vores tid.

I 2024 skal vi dog have fodboldbanen i Mbete indviet. Grunden er allerede købt, og i starten af året fældede 15 landsbyboere små træer, fjernede store sten og nivellerede den kommende bane, så den snart er smuk og spilbar. Nu skal vi så græs og finde to sæt målstolper, så vi inden længe har det nordlige Zambias flotteste fodboldbane!

Ja, det ser måske ikke ud af meget, men i 2024 er dette forhåbentligt vores kommende fodboldbane i Mbete!

Det ærgrer mig, at vi i 2023 ikke har undervist i engelsk. Hvis vi i 2024 skal have undervisning på programmet, skal opsætningen rodfæstes i spillernes ønske. Vi skal ikke undervise i engelsk, fordi jeg ønsker det, men fordi spillere og trænere definerer et behov. Lad os se, hvad 2024 byder på.

Også udfordringer med Amateur Team har præget 2023. Amateur Team er vores hold bestående af voksne spillere, som er delvist indlemmet i projektet. Delvist ment på den måde, at Amateur Team ikke har adgang til samme træning og finansielle støtte som ungdomsholdene, da vi er – understreget hyppigt – et projekt søsat for ungdommen.

Amateur Team under opvarmning.

Det vedblev i 2023 vanskeligt at etablere en transition mellem ungdoms- og voksenfodbolden i Mbete. En af forklaringerne herpå er selvfølgelig, at forskellene på livet som ungdomsspiller (med skolegang og status som hjemmeboende) og seniorspiller (med hyppigt fiskeri og økonomiske forpligtigelser) er kolossale.

I efteråret sluttede en kamp mellem vores Amateur Team og nabolandsbyen Kasakalawe grimt, da en dommerfejl kickstartede et større slagsmål mellem de to hold og alskens tilskuere, og lad mig bare sige, at vores Amateur Team ikke var uden skyld i den episode...

Siden fik slagsmålet konsekvenser, idet vores pigehold blev nægtet deltagelse i en stor turnering i Mpulungu.

Mbete i Danmark

Mbete Cup var årets største Mbete-begivenhed på dansk jord. Stævnet havde vanen tro deltagelse fra en række herrehold, men i år måtte vi opgive kvinderækken. Vi fik simpelthen for få tilmeldinger.

Til gengæld havde vi besøg af Mwansa - en danskboende, zambisk kok - som driver en streetfood-restaurant i København. Mwansa serverede lækre, zambiske retter, og hendes tilstedeværelse bibragte turneringen et ekstra kulturelt krydderi, som vi håber bliver startskuddet til, at Mbete Cup fremover kan portrættere Zambias mangfoldige kultur, hvad enten der er tale om mad, kunst eller musik.

Årets udgave var tilmed et jubilæum. Det var således femte gang, at vi i selskab med CopenFalster afviklede syvmandsturneringen i København. Igen skal lyde en stor tak til CopenFalster og de mange frivillige, der smøger ærmerne op og knokler for, at Mbete Cup bliver en god dag for alle involverede. Respekt!

Mwansa kiggede forbi og lavede zambisk mad til de mange deltagere ved årets Mbete Cup.

Økonomi

Vores økonomi er lille, og hvis man først begynder at sammenligne, vil man finde ud af, at årets indtægter og udgifter ikke varierer synderligt fra de forgangne år.

På indtægtssiden må fremhæves Mbete Cup, der igen i år udgør størstedelen af vores indtægter. Derudover har vi iværksat et salg af fotograf Jon Spangsvigs plakater. Når vi sælger to plakater, kan vi aflønne vores trænere i én måned. Du kan købe én af de flotte plakater ved at trykke her.

Årets største udgift har været købet af en motorcykel, som i nedenstående model hører under fanen ‘social enterprise’. Også udgifterne fundet med arbejdet med vores nye fodboldbane er værd at bide mærke i.

Økonomien for 2023 er påvist i nedenstående tal og modeller:

Udgifter:
26.154 DKK

Indtægter:
25.150 DKK

Årsresultat:
-1104 DKK

Indtægter

Udgifter


Next
Next

Blog: I dag købte vi en motorcykel