Blog: I dag købte vi en motorcykel

Vejen mod selvforsørgelse er blevet en smule kortere. Med købet af en motorcykel, der nu fungerer som motorcykeltaxa på strækningen mellem Mbete og Mpulungu, er vi nu tættere på at kunne klare os selv.

For seks år siden, da vi startede Mbete Youth, mødtes jeg med en betydningsfuld, zambisk forretningsmand og NGO-boss fra lokalområdet.

Manden - hvis navn er Christopher Kasale, og i dag er en god ven - var fra første færd aldeles kynisk i sin samfundsanalyse:

”Zambierne lider af et afhængighedssyndrom”, gentog han til hudløshed: ”Hvis ikke, vi er afhængige af udefrakommende bistand, så er det vores forældre, onkler, venner eller regeringens sporadiske støtte, vi snylter på”.

Mens Kasales samfundsskildring ved første øjekast negligerer de strukturelle barrierer, der forårsager, at millioner af zambiere lever under eller på kanten af fattigdomsgrænsen, så havde han måske fat i noget centralt.

Om ikke andet, så nægtede Kasale at lade sig indfange af den – med Kasales egne ord – afhængighedsskabede, universelt anerkendte udviklingsmodel. Nej, tværtimod, så skulle hans egen udviklingsorganisation Good News (siden skiftet navn og blevet inddelt i nye, forviklede underafdelinger) ikke drives af udenlandske aktører, da dette ifølge ham ville producere offergjorte, passive udviklingsmodtagere. Han ville ikke lide under The Dependence Syndrom, som han selv sådan foragtede.

Udfordringen (og den var stor) for Kasale og co. var naturligvis, at Mpulungu District var (og er) blandt Zambias mest underviklede områder. Altså, er der ikke mange penge i omløb, hvilket ikke er det bedste udgangspunkt for selv at tjene dem.

Men det rokkede ikke ved Kasales overbevisning.

I selskab med et par frivillige fodboldtrænere på Mbete Youth drog jeg til Mpulungu for at besøge Christopher Kasales projekt. Her overværede vi med stor interesse, hvordan Kasale opererede (og til stadighed opererer) et væld af forretningsforetagender: Bilvask, slagteri, syning af dørmåtter, fodboldstøvlesalg, souvenir, taxier og gudhjælpemig en trampolin, hvorpå yngre børn for under en halv krone i timen kan hoppe og drømme sig væk fra den allestedsnærværende fattigdom, der præger bybilledet i det område af landet, hvor Kasales organisation befinder sig.

Kasales inspiration og to-tre-fire-fem bøger senere

Besøget gjorde indtryk på mig, men så heller ikke mere end det.

Dagligdag blev igen dagligdag, og det var ikke før et par år senere, da jeg på universitetet blev præsenteret for kritisk udviklingsteori, at jeg igen tænkte på Kasales projekt.

Særligt den zambiske økonom Dambisa Moyo har med bogen Dead Aid bidraget til den akademiske litteratur, der beskriver, hvordan årtier med udviklingsbistand ikke har haft den ønskede effekt på det afrikanske kontinent, der fortsat er stærkt hærget af fattigdom. I bogen skildrer Moyo, hvordan kontinentets problemer sjældent defineres af kontinentets egne borgere, men ofte af eksterne ”samarbejdspartneres” værdisæt, da det er her, finansieringen - og dermed beslutningsdygtigheden - har sin rod.

Et dybere kig i de dunklere bøger om udvikling foreslår sågar, at der kan trækkes en lige linje fra det tankesæt, der karakteriserede kolonialismen, til nutidens neoliberale udviklingsparadigme.

Med andre ord, så kan man tillade sig at spørge, om koloniseringens civilisationsmission varierer synderligt fra det senmoderne udviklingsparadigme, hvor mennesker (givetvis ubevidst) indoktrineres til at underkaste sig en vestlig defineret version af, hvad det vil sige at være menneske?

Ja, den zimbabwiske akademiker Amin Kamete går faktisk så langt som til at kalde nutidens udviklingsparadigme for ”et værktøj til social kontrol og undertrykkelse”, og ”den bløde, subtile version af pastoral magt”.

På kiswahili, der i dag er det største, oprindelige sprog i Afrika, har man et udtryk, der indkapsler ovenstående. Her kaldes vesterlændinge for mabeberu, som direkte oversat refererer til gedebukke, men i almen forstand henviser til imperialister. Sammenhængen mellem gedebukke og imperialister skal altså – ifølge brugere af begrebet – findes i, at gedebukke både slås og parrer sig på samme måde, nemlig ved at stange hornene mod partnerens horn. I samme stil fortolkes Vestens kolonialisme og efterfølgende massive bistand- og udviklingshjælp som værende én og samme ting.

Det var motorcyklen, vi kom fra

Nå, men den praktiske erfaring fra mødet med Kasale og den teoretiske indsigt fra de lange timer på læsesalen i København gav anledning til kursskifte. Vi skulle (i tråd med Kasale) i hvert fald ikke reproducere hverken afhængighedssyndrom eller et usundt, neoliberalt udviklingsparadigme!

Idéerne til, hvordan Mbete Youth med tiden kunne blive uafhængige af udefrakommende donation, var i den følgende tid mange og forskellige. Jeg snakkede om køkkenhaver, mangojuice, biavl, tøjsalg, computerundervisning og meget, meget andet.

Fælles for de mange idéer har dog været, at de er forblevet idéer. Dette har i høj grad skyldes, at det for oftest har været mine tanker – og ikke vores ansatte i landsbyen – der har været i fokus.

Derfor var jeg både glad, fortvivlet og lettet, da Galilee (manager på Mbete Youth) for en håndfuld måneder siden spurgte, om vi ikke skulle købe en motorcykel og derigennem tjene vores egne penge? Jeg fornemmede, at Galilee var træt af underdanigt at ringe og spørge, om jeg ikke lige kunne sende penge til nye bolde eller overtrækstrøjer?

Med motorcyklen tjener vi nu en (endog meget lille) del af vores penge lokalt. Med pengene i hånden kan trænerstaben selv definere projektets væsentligste behov. Det skaber ejerskab, stolthed og nye initiativer.

Og ved I så noget om motorcykler? Har I regnet på, om forretningen skaber overskud? Hvad gør I, når den går i stykker? Er der garanti for, at det overhovedet bliver en succes?

Kort sagt, så lægger vi den nordzambiske asfalt, mens motorcyklen triller afsted.

Vi ved nemlig intet om motorcykler, men Steven, der kører den, har sagt, at han er en fast learner. Hvis noget går galt - og det gør der nok - så er vi fire zambiere og en dansker, der sammen finder ud af, hvad vi så stiller op.