Projektlederens ord: Hjælp os med at hjælpe os selv
Vi søger sponsorer, der deler vores værdier om udviklingsarbejde. Vil du associeres med Mbete Youth Football Project og hjælpe os med at hjælpe os selv, så læs linjerne herunder og tag kontakt.
Vi har aldrig prøvet det før, men nu skal vi til det: Søge om penge.
I Mbete Youth Football Projects femårige levetid har vi på intet tidspunkt aktivt rakt hånden frem og bedt om almisse. Og det er der flere gode grunde til.
Først og fremmest, så tror vi principielt ikke på, at udvikling nødvendigvis opnås ved hjælp af pengedonationer.
Denne antagelse understøttes (blandt andet) af den akademiske litteratur. I den zambiske økonom Dambiso Moyos bog Dead Aid kan man læse, at tilførslen af milliarder af Dollars i udviklingshjælp ikke har haft den ønskede effekt på Afrikas skrupler, mens der også i vores egen andedam jævnligt pippes om udviklingsverdenens vildspor:
Med andre ord, så virker udviklingsarbejde ikke altid efter hensigten.
Eksterne pengedonationer er nemlig samtidig sociale interventioner i fremmed terræn, og her harmonerer lokale magtstrukturer, dagligdagsliv og kulturfænomener ikke altid med donorernes talfikserede ambitioner.
For der er så mange ting, vi ikke forstår:
Hvordan reagerer Mbetes Head Man (øverste leder i landsbyen red.), hvis vi ansætter en af landsbyens magtfulde mænd i projektet? Bliver Head Man mon jaloux, og vil han modarbejde os? Skaber det ubalance i det lokale magthierarki?
Hvad sker der, hvis vi pludseligt har 30 spritnye fodbolde til rådighed, mens nabolandsbyerne blot har en enkelt? Vil de nye bolde medføre en spillertilstrømning til vores hold, der underminerer lokalområdets andre hold?
Og hvordan ville det blive modtaget, hvis vi byggede et klubhus? Er det kutyme, at unge fodboldspillere i Zambia har eget samlingssted? Ville spillerne have bemyndigelse til at være husejere i landsbysamfundet?
Lad mig opsummere med en fejl, vi begik for et par år siden.
I 2019 donerede vi i omegnen af 100 par fodboldstøvler til spillerne i Mbete. Jeg fragtede selv støvlerne fra et kollegieværelse i København og til Mbete, hvor støvlerne, farverige og funklende, blev fremvist for øjnene af de henrykte landsbybeboere. Nu, tænkte jeg, ville projektet udvikle sig. Nu, drømte jeg, ville tilfredsheden stige og fremtiden være lys. Vi havde jo pludseligt lækre fodboldstøvler, som ville gøre spillerne motiverede. Hvad kunne overhovedet gå galt???
Meget, fandt jeg hurtigt ud af.
Støvlerne blev hurtigt slidte, nogle blev stjålet, og et par måneder efter den spektakulære fremvisning spillede de fleste drenge atter barfodede til vores træningspas, utilfredse med, at nogle holdkammerater havde støvler på fødderne, mens de selv skar deres nøgne fødder på jordbanens skarpe sten.
Udfordringerne vedblev altså de samme, og job- og uddannelsesmulighederne i det nordlige Zambia er til stadighed aldeles begrænsede.
Tålmodighed og organisk udvikling
Vi har de seneste fem år opereret med et meget lille budget. Vores årlige udgifter har i gennemsnit været 25.000 kroner. De beskedne pengeoverførsler fra Danmark til Zambia har dog ikke betydet, at projektet ikke har udviklet sig.
Tværtimod, så har den store tålmodighed medført en organisk udvikling i projektet.
Vores tre zambiske trænere har taget gradvist mere ejerskab over projektet, hvilket har medført, at Mbete Youth Football Project i 2022 ikke er et white man project, men landsbyens eget. På det seneste har tålmodigheden og den manglende pengetilførsel tilmed manifesteret sig i handling.
Det pigefodboldhold, vi kunne have iværksat for fem år siden, da det lød fedt at snakke om pigefodbold i en dansk kontekst, er for nyligt opstået organisk. Pigerne har selv oprettet et hold, og nu spiller de i en organiseret liga med lange udebanerejser, professionelle dommere og krav om medlemskort, alt sammen kickstartet af Det Zambiske Fodboldforbunds store, målrettede satsning på fodbolden for piger.
Desuden har vores trænere i årevis været trætte af træningsbanen i Mbete. Skældt ud på gederne, når de ikke ville fjerne sig fra straffesparksfeltet, og forbandet kvinderne, når de traskede intetanende over banen og blev ramt af bolden midt i et kontraangreb. Derfor købte vi for et par måneder siden et stykke land, på opfordring fra vores tre lokale trænere, hvor vi nu er i fuld gang med at anlægge en ny fodboldbane.
Vi vil tjene vores egne penge
Vores trænere er klar over, at det ikke er bæredygtigt at finde pengene i Danmark. Det har de selv givet udtryk for. Det er vigtigt at have pengene ved hånden og ikke være afhængig af andre.
Pengene skal altså (primært) findes i Zambia, og derfor er vores vigtigste opgave i den kommende tid at skabe en lille virksomhed, der kan gøre projektet økonomisk bæredygtig, og – hvem ved – på sigt også uafhængig af udefrakommende donationer?
På den korte bane har vi dog brug for økonomisk hjælp, så vi på den længere bane kan hjælpe os selv. Vores trænere har serveretten, og de har adskillige forslag til, hvordan vi kan finde penge lokalt, hvad enten det bliver ved oprettelse af grøntsagshaver, computerundervisning, biavl eller noget helt fjerde.
På stående fod mangler vi dog startkapital til virksomheden, ligesom de seneste måneders ekspansion af projektet (pigefodboldhold og køb af landjord til fodboldbane) betyder, at vi akut mangler penge til driften. Heriblandt penge, vi skal bruge for at udbetale lønninger til vores trænere i den kommende tid. Det er en smule kritisk.
Derfor søger vi nu - stik imod idealerne om pengetilførslernes potentielle uskik - om penge. Vi rækker hænderne frem og håber på almisse.
Skulle du eller din virksomhed have lyst til at støtte Mbete Youth Football Project i bestræbelserne på at støtte Mbetes ungdom, så kontakt mig, Buster Emil Kirchner, på busteremilkirchner@gmail.com eller tlf. +4520581606.
Så tager vi en snak om, hvad der er muligt.